Tjen Penge Online på Affiliate Marketing

tjener hjemmefra

Sværhedsgrad

medium
Medium

Tid

medium
Medium

Indkomst

stor
Stor
“SkejsNinja’s primære mål er at hjælpe vores læsere med at forbedre deres finanser. Vi samarbejder med andre virksomheder som deler denne samme vision. Nogle af linksne i artiklen her kan være fra vores partnere. Sådan tjener vi penge.”

Passiv indtjeningsmetode på SkejsNinja.dk.

Affiliate marketing er en marketing praksis, hvor en virksomhed belønner en eller flere partnere for hver besøgende eller kunde man kan skaffe til virksomheden som følge af sin affiliate marketing indsats.

Affiliate marketing – Om indtjeningsmetoden

Kort fortalt så får man kommission for at hjælpe en virksomhed med at fremme deres produkter eller tjenesteydelser. Man hjælper med at sælge andres produkter og bliver betalt med en procentdel af salget eller et på forhånd aftalt beløb. Det svarer til at man anbefaler et produkt eller en butik man er glad for, til sin omgangskreds, men at butikken betaler som tak for den nye kunde.

Det smarte ved affiliate marketing er, at direkte kontakt til virksomhederne ikke er nødvendig. Kontakten foregår via de såkaldte ’affiliate netværk’ som administrerer kontakt mellem dig og virksomhederne.

Affiliate marketing er formentlig en af ​​de hurtigste måder at tjene penge online uden at man behøver at skabe nogle produkter selv. Man skal blot forbinde en køber og en sælger, og får så en provision af det salg man har været skyld i. Man skal have sit eget websted, eller facebookside/gruppe hvorfra man kan sende trafik videre til en virksomheds hjemmeside hvorfra de kan købe produkter eller tjenesteydelser.

For hvert salg der er initieret af webstedet tjener man en procentdel, en såkaldt ”affiliate salgs provision”. Der skal selvfølgelig lægges lidt arbejde i for at få folk til at se ens side, hvad enten det er Facebook side eller hjemmeside, og de skal også klikke på reklamerne og helst købe noget via annoncerne.

Sådan kommer du i gang

For at kunne tjene penge via affiliate marketing er der nogle ting man er nødt til at have styr på. For det første skal man vælge det rigtige interesse område, den rigtige metode og hvilket affiliate netværk man ønsker at benytte. Herefter er det vigtigt at få markedsført indholdet bedst muligt så profitten kan optimeres.

Når man tilmelder sig et affiliate netværk program og vælger de produkter, man ønsker at sælge, bliver man tildelt en unik affiliate kode, som kan bruges til at henvise trafik til målområdet.

De fleste affiliate programmer tilbyder færdige tekstlinks og bannere, hvor man kun skal kopiere koden og placere den på sin side for at begynde at henvise. Når interesserede besøgende klikker på disse links fra webstedet, bliver de omdirigeret til produktstedet, og hvis de køber et produkt eller abonnerer på en tjeneste, tjener man, som den henvisende, en provision. Sælgerne kan spore ens præstation gennem det brugte affiliate-id og affiliate-software. Imens har man fuldstændig adgang til alle salgs- og provisionsstatistikker i realtid.

Det er ikke nødvendigt at sælge produkter hele tiden for at lave provision. Der er forskellige betalingsbetingelser at vælge imellem.

Når man arbejder med affiliate marketing vil man være nødsaget til at kunne nogle forskellige begreber og forkortolser for at få den bedste viden ud fra ens affiliate resultater og fortjenester.

Se de 3 vigtigste betegnelser her:

PPS, Pay per Sale, betyder at man bliver betalt et aftalt beløb eller en bestemt procentdel af hvert salg man skaber. Først når købet er gennemført bliver man betalt det aftalte beløb.

PPC, Pay per Click, indebærer at man får udbetalt penge baseret på antallet af besøgende man får sendt videre til sælgerens hjemmesiden, uanset om der er foretaget et salg eller ej.

PPA, Pay per Action, betyder at man bliver betalt for at skaffe informationer om potentielle kunder. Man skal altså få de besøgende til at give deres kontaktoplysninger, f.eks. ved at udfylde en simpel kontaktformular. PPA bliver ikke betalt ligeså godt som PPS, men det er til gengæld nemmere.

Vælg hvorfra du vil tjene penge

Der er mange måder hvorpå man kan dele sit indhold med andre. Det kan være via en personlig hjemmeside, blog, et nyhedsbrev man udsender eller en side eller gruppe på Facebook eller andre sociale medier.

Det er nødvendigt at beslutte sig for hvilken eller hvilke metoder man vil bruge inden du finder de relevante reklamer, for oplysningerne skal oplyses i forbindelse med tilmelding til affiliate netværk.

De fleste affiliate marketingfolk udbyder kun annoncerne på deres websteder. Der er intet galt med denne tilgang, men der er mange andre steder, som man kan bruge så produkterne fremmes flere steder samtidig. Jo mere målrettet trafik, man kan sende til en salgs side jo større er chancerne for at tjene penge. Så hvis man vælger at lægge en annonce ud på Facebook, kan man med fordel også promovere samme produkt på fx Instagram og Twitter samtidigt.

Det vigtige er at komme igang!

For at starte med affiliate marketing, kræver det at man har et websted, hvor man kan placere links til de produkter eller tjenester man vil anbefale. Tager man udgangspunkt i at man skal vil reklamere genne en hjemmeside, er det nødvendigt at man finder et sted der kan “hoste”  ens hjemmeside. Der er mange billige website tjenester som fx Meebox og Unoeuro. Det er ikke svært at oprette en hjemmeside og man kan sagtens lave en flot side uden at være ekspert på området. Der findes mange tutorials i både artikel og videoform og der findes software der kan gøre processen nemmere.

Det er også nemt at oprette en gratis blog via tjenester såsom Google Blogger blog netværk. En blog giver mulighed for at skrive meget godt materiale, og egner sig især godt hvis man ønsker at lave produktvurderinger.

Man kan også oprette en facebookside eller gruppe; det er helt gratis og er en nem måde at komme ud til mange forskellige, fordi der er så mange brugere som der er. (Læs vores artikel om hvordan man tjener penge på Facebook her)

En sidste god mulighed er Youtube. Du kan læse om hvordan du tjener penge på youtube med denne guide.

Vælg et emne der interesserer dig

Uanset om det er en hjemmeside, en blog eller en facebookside man ønsker at lave er det en god idé at vælge hvad siden skal handle om, ud fra hvad der interesserer én. Det er helt klart smartest at fokusere på de områder, man i forvejen ved noget om.

Når man fokuserer på et område man interesserer sig for og ved noget om, er modtagerne af budskaberne, ofte mere villige til at reagere på de reklamer man placerer sammen med eller som en del af indholdet. Man skal fortælle noget som andre gider at høre på. Det er så utroligt vigtigt at finde det rigtige emne eller interesseområde.

Uanset hvad man er interesseret i, om det så er en bestemt sportsgren, et band, en Tv-serie, kæledyr, tøj, rejser eller andet, er det dét man skal vælge at lave indhold om. Så vil det komme mere naturligt at lave godt indhold og skrive gode artikler og der er større chance for at man har noget til fælles med de brugere man henvender sig til.

Det er nemmere at følge med i udviklingen inden for sit interesseområde, og generelt at lave research derom, og det er også meget nemmere at få andre til at omtale indholdet eller til at linke til det hvis det er relevant. Og så er det selvfølgeligt sjovere at skrive om noget der interesserer én samtidigt med at det vil føles mere som fornøjelse end arbejde. Man er mere tilbøjelig til at gide at lave arbejdet, og mindre tilbøjelige til at kede sig, før pengene begynder at rulle ind.

Stop kampen mod dine finanser. Find en måde du kan tjene penge i dag.

Bliv én af tusinde andre som har ændret deres liv ved at tjene penge online.
15+ forskellige metoder, alle afprøvet, alle profitable.

På udkig efter at tjene ekstra penge?

Vi har en liste over de bedste side at tjene penge i dag.

Alt du behøver at gøre er at vælge én, og begynde at tjene penge i dag.

Fremgangsmetoden

Der findes mange måder at få indhold frem til brugere. De mest brugte metoder er eget website, egen blog, grupper/sider på sociale medier (f.eks. på Facebook) eller nyhedsbreve.

Hvis man ønsker at skrive artikler, kan det være en fordel at lave en blog. Her kan man have how-to artikler med tutorials eller bare generelle indlæg med godt indhold. Det er vigtigt at man bliver ved med at tilføje frisk relateret indhold, fordi det giver folk en grund til at vende tilbage til bloggen, og klikke på de pengegivende links.

Hvis man i stedet foretrækker f.eks. at sammenligne produkter, vurdere dem e.l. så er det en god idé med sit eget website. Man kan fx anbefale produkter efter at man har afprøvet dem, bedømme ud fra egen erfaring og på den måde hjælpe de besøgende med at beslutte hvad de skal købe. For hvert produkt man afprøver, kan man så lave et link eller en bannerannonce, der sender den besøgende videre til salg på sælgerens websted. Her er det ikke nødvendigt med ligeså hyppige indholdsopdateringer, bare man skriver på siden en gang om ugen for at lade søgemaskiner vide at hjemmesiden stadigt er i brug, så den dukker op på Google.

Både ved hjemmesider og ved en personlig blog kan man tilknytte et nyhedsbrev hvorfra man også kan vise reklamer. Der er også mange der er aktive på f.eks. Facebook uden at have et website, fordi man kan opbygger relevante sider og grupper, der brugt på den rigtige måde, kan give en god indtjening.

Det er individuelt hvilken metode der virker bedst, det kommer an på hvad man foretrækker og hvad der fungerer bedst i forhold til interesseområde og brugere.

Find et affiliate netværk

Der findes mange affiliate netværk hvor forskellige sælgere er samlet og web-butikker selv har tilmeldt sig for at nå et bredere publikum. Det betyder at det ikke er nødvendigt at kontakte hver enkel sælger for at spørge om de har et affiliate program.

Blandt populære affiliate netværk i Danmark kan nævnes:

Når man har valgt hvilket affiliate netværk man ønsker at bruge, skal man oprette en konto, og herefter har man adgang til en oversigt over alle deres tilmeldte sælgere. Man kan søge efter specifikke produkter eller services, og se en oversigt over hvor meget de enkelte sælgere vil betale for henvisning af kunder. Affiliate netværket står for al kontakt til sælgeren, og sørger også for indkrævning af betaling, så man slipper for at bøvle med det. De producerer og udleverer den HTML kode der skal til for at kunne følge hvor mange henvisninger man genererer.

Nogle affiliate netværk er bedre til korte kampagner, mens andre er bedre til længere kampagner, og derfor skal man tænke ind hvilke type annoncer man ønsker. Vil man primært have tilbud der kun kører i en kort periode og som skifter tit? Eller ønsker man længere kampagner, der har fast provision, kører igennem længere tid og skifter sjældnere? Korte kampagner betyder mere arbejde men en væsentlig højere indtjening, hvorimod længere kampagner omvendt betyder mindre arbejde men lidt lavere indtjening.

Der er mange annoncører der benytter sig af affiliate marketing, og sammen dækker de utroligt mange områder. Det betyder at det næsten altid er muligt at finde annoncerer inden for sit eget bestemt interesseområde.

Det er vigtigt at vælge reklamer der passer til det indhold man har på sin side, og som også passer til de besøgende man har på siden. Hos de forskellige netværk er deres annoncer delt op i emner, og denne kategorisering gør det nemmere at finde de relevante og interessante annoncer.

Man skal huske at man sagtens kan tilmelde sig flere affiliate netværk på samme tid, og på den måde have endnu flere annoncer at vælge imellem.

Hvor meget kan jeg tjene?

Man bliver ikke rig i løbet af natten ved at arbejde med affiliate marketing. Affiliate marketing er absolut en glimrende måde at tjene penge online, men det er yderst konkurrencepræget også.

Der er ikke nogle grænser for hvor meget man kan tjene på affiliate marketing, men det kræver at man arbejder lidt for det. Jo mere tid man ønsker at investere jo flere potentielle penge er der at tjene.

For at få succes i affiliate marketing, skal man kende markedets behov, lære at fremme produkter, hvad der virker og hvad der ikke gør. Det er ikke nok at håbe og bede til, at de besøgende vil købe; hvis man har det rigtige set-up kommer det til at ske! Det er ikke nok bare at sætte en hel masse links på en siden, da kvantitet ikke nødvendigvis er en fordel. Det er bedre at lave en struktureret plan.

At arbejde med affiliate marketing er ligesom at arbejde med en virksomhed. Dette betyder derfor også, at man har langt bedre chance for at opnå succes, hvis man arbejder med affiliate marketing som var det med en virksomhed.

Som nævnt er der ikke nogle grænser for hvor mange penge man kan tjene på affiliate marketing, da det er et fænomen som kan spredes rundt omkring i hele verden.

Man behøver altså ikke nødvendigvis sidde her i lille Danmark, og arbejde med markeder som kun os danskere kender til. Der kan være helt fine penge i at gøre dette, men vil man virkelig op og tjene mange penge, bør man forsøge at ramme de engelsktalende lande.

Tager man for eksempelvis en god dansk blog, som jo nok er skrevet på dansk, vil der ‘kun’ være omkring 5 millioner mennesker som er i stand til at læse bloggen, altså 5 millioner potentielle læsere. Fik man 5 millioner læsere til at læse ens blog ville det selvfølgelig være helt fantastisk, men det er jo langt fra alle som nødvendigvis kan finde ens blog eller overhovedet interesserer sig for den.

Tager man derimod en blog som er skrevet på Engelsk, har man lige pludselig mere end 360 millioner potentielle læsere, hvis ikke mere, da dette blot er tallet for hvor mange der taler engelsk som modersprog(Kilde: Nationsonline.org). En Engelsk blog har altså hypotetisk set mere end 72 gange flere potentielle læsere end en dansk blog, og altså også 72 gange større indtjeningspotentiale.

Vil man virkelig tjene mange penge på affiliate marketing, skal man altså nok overveje at give sig i kast med det på Engelsk. Det kan dog være en rigtig god start at starte på det danske marked, da der her ikke er lige så stor konkurrence. Man kan også sagtens tjene gode penge og der er eksempler på mange danskere som tjener 10-,15-, 20 tusinde kroner om måneden, ganske passivt, på affiliate marketing.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top